Finsk IT firma udvider til England og Danmark

Pressemeddelelse, Eficode Oy, 11. november 2011

Det finske IT konsulentvirksomhed Eficode har udvidet sine aktiviteter til Storbritannien og Danmark igennem et virksomhedsopkøb. Det unge firma har aktiviteter i Finland, Kina og Rusland, og kan nu tilføje London og København på den liste. ”I dag KAN du svømme mod strømmen”, siger Risto Virkkala, administrerende direktør i Eficode.

Eficode, med hovedkvarter i Helsinki, har d. 9. november annonceret opkøbet af danske Videnhuset a/s og dets engelske datterselskab Videnhuset UK Limited. Videnhuset har specialiseret sig inden for salg, integration og support af software fra Autonomy Systems, som selv lige er blevet opkøbt af Hewlett-Packard. Opkøbet gør Eficode til nordens største integrationspartner og distributør af Autonomy software, og bliver samtidig en af de største i Europa. Eficode vil med disse ekstra kompetencer være i stand til at levere løsninger indenfor Autonomys fulde produktportefølje i alle de nordiske lande, Storbritannien samt det meste af Europa. Autonomy, nu ejet af HP, udvikler løsninger til at automatisere forretningsprocesser og informationshåndtering i store virksomheder.

”Med opkøbet øges vores forretningsmuligheder og vores evne til at tilbyde vores ekstraordinære service til en bredere skare af internationale kunder. Vi søger volumen fra de andre nordiske lande og Storbritannien, da potentialet for Autonomy forretning i Finland er begrænset simpelthen på grund af markedets størrelse. Synligheden i Danmark og Storbritannien giver også nogle interessante muligheder for at øge internationaliseringen af vores andre forretningsområder. Vi ønsker, at tage vores læringsfokuserede og livlige Eficode kultur med på rejsen”, siger Virkkala.

Eficodes stærke finansielle position har givet muligheden for denne internationale udvidelse. Virksomheden opnåede i det seneste regnskabsår, som endte juni 2011, en omsætning på 5 millioner euro med et overskud på 1.1 million euro. Udover investeringen i den internationale udvidelse investeres også i udviklingen af nye tjenester og kompetencer.

Virksomheden har fokus på at undgå faldgrupperne ved internationalisering ved sund forretningslogik. ”Vi sætter altid forretningen forrest, det gælder også når vi søger til udlandet. Vores organisation udvikler sig i takt med et naturlig organisk vækst og ved omhyggeligt at overvåge forretningen vil vi minimere risikoen”, siger Virkkala. ”Ved opstarten af vores kontor i Beijing havde vi en stejl indlæringskurve, og nu bruger vi det vi har lært”.

Virkkala vurderer, at antallet af medarbejdere i Eficode vil øges fra de nuværende 70 til over 100 som et resultat af opkøbet og yderligere rekrutteringer til andre projekter.

 

For yderligere information::

Risto Virkkala, CEO, Eficode Oy
Tlf: +358 40 501 8434
E-mail: risto.virkkala@eficode.com

Om Eficode:

Eficode Oy er en stærk finsk IT konsulentvirksomhed som blev grundlagt i 2005. Finske organisationer, som Vaisala Oyj, den finske kort- og matrikelstyrelse, det finske turistråd og Fonecta Oy, stoler alle på Eficodes kompetencer. Virksomheden, som indenfor kort tid vil have omkring 100 medarbejdere, har haft et støt stigende overskud igennem hele sin levetid. Eficode har kontorer i Helsinki og Jyväskylä (Finland), St. Petersburg (Rusland), Beijing (China), London (Storbritannien) og København.

Eficode udvikler specialtilpassede software løsninger, services som forbedrer effektiviteten i software produktion, rådgivning og support- og vedligeholdelsesopgaver. Alle opgaver bliver udført med et ISO 9001:2008 certificeret kvalitetshåndteringssystem og effektive adrætte arbejdsmetoder.

Eficode har scoret gode resultater i en ”Great Place to Work Finland” rundspørge og i Kauppalehti magasinets liste af mest succesfulde virksomheder. Det stigende antal medarbejdere og tilfredse kunder inspirerer Eficode til at forsætte den stærke vækst kurve i fremtiden, det gælder både på det finske såvel som de internationale markeder.

www.eficode.fi og www.eficode.com